En trist nyhed….

…..I sidste uge fik jeg en trist nyhed!

Min mormor, børnenes oldemor, der kunne være blevet 100 år her d. 31 maj 2017, var gået bort.

Min mormor var en flot katolsk dame, men silke hvidt hår, men helt sikkert også en meget bestemt dame. Hendes navn var lige så storslået “ALOYSIA ” ♥ – navnet på en lille slægt med ca. 5 arter buske/træer, der er udbredt i Nordamerika.

En dame med indtryk!

Helt sikkert en dame med bredde, der har oplevet meget i livet og samtidig været udsat for meget i livet. Hvilke også havde sat sine spor i bl.a. krigene fra 20´erne og 40´erne og med hendes den børneflok min mor er fra. Hvilke jo var helt normalt i disse tider. Al sammen ting, der havde formet min mormor til den stjerne hun var i mine øjne.

Min mor er den sidste i flokken og hun er ud af flok på 7 søskende. I sit lange liv, havde min mormor oplevet både at, miste et barn ved graviditeten og senere at, begrave sin søn før sig selv. Tiden dengang var på mange måder hårde end vi kun kan tænkte os til i dag, kan man kun gisne om livet med at, bo 6 personer i et rum og måske endda sove i samme seng.

Jeg elskede min mormor og jeg holdet af hende og hendes unikke måde at, være på. Det hjalp selvfølgelig også at, hun elskede min mand ( en håndværker – i en håndværkere familie, det ramte godt ind) – men hun var en stor del af , min barndom og ungdom – og jeg tænker på hende hverdag, når jeg sætter mit service på bordet ( det har jeg nemlig fået af hende).

Desværre har jeg ikke set min mormor i mange år og sjovt nok, have jeg lige snakket med min mor om, at jeg måtte tage et direkte flyver fra spanien af, når hun fyldte rundt til maj – for det ville jeg ikke gå glip af.

Desværre fik min mor det af vide på en lidt underlig og trist måde – En af hendes søskende var ved at, undersøge med sit barnebarn, hvad en Oldemor var, og det viste sig så, at min mormor var gået bort i Dec. 2015 som 98 årige.

På godt og ondt boede min mormor hos en af hendes sønner og desværre gik han ikke op i, at fortælle sine søskende eller resten af familien det – det kan godt gøre mig lidt trist, for jeg vidste jo, at hun var her et sted og nu er hun ikke her mere…

100 år er en stor alder og jeg ved godt, at mange mennesker slet ikke når den alder – men jeg kan nu ikke lade være med at, tænke på at, WOW i dag bliver vi ældre og ældre og vi oplever mere og mere!

Tak fordi at, du læser med!

 

 

 

 

 

 

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Your Cart

%d bloggers like this: