Var det forsvarligt, at give en 6 måneder gravid kvinde det?

I aftes slog det mig, at i disse dage er det 27 år siden, at jeg fik mit første kraftige og dokumenteret gigtanfald, der efterlod mig bundet til sengen i næsten to dage.

Lægevagten der kom den dag (tro det eller ej, så kom lægen faktisk ud til ens hjem) overså alle signalerne for en gigtdiagnose og gav mig en syg høj dosis morfin for at lindre mine smerter og træthed. 

Om det var forsvarligt at give en 6 måneder gravid kvinde, en høj dosis af morfin, har jeg ikke faglig ekspertise til at vurdere. Men dosisen var høj nok, at jeg sov i 35 timer nonstop og endnu værre var det der, at min moderkage senere hen viste sig, at have tage skade.

Ikk´det bedste tidspunkt.

Det var ikke det bedste tidspunk, at få gigtanfald på og som jeg husker var min mand stiv af rædsel over, at jeg ikke vågnet på et eneste tidspunkt i løbet af den weekend. Han havde selvfølgelig været inde hos mig flere gange for at høre, om hjerte slog og der var vejrtrækning.

Det må havde været nogle lange timer / dage for ham, og man stoler jo på, at når lægevagten siger, at alt var ok, at det så er ok! Dog skulle han da kontakte dem igen, hvis jeg yderlige forsatte med at sove til næste aften. Ud over at være bekymret for mig, så var han jo også bekymret for vores ufødte barn.

Ls-gravid-1993-marts-livet-med-gigt
April måned 1993
(få dage før jeg nedkommer med sønnike)

Da jeg senere fødte min søn, var der kun et lille område af mindre end 1/3 størrelse, hvor moderkagen stadig var levende. Resten lignede en gang hvid/grønlig mos og var dødt!  Min lille søn havde ikke fået meget næring over længere tid og jeg tabte da mig også i slut graviditeten.

Gigten har ligget på lur´

Når jeg husker tilbage på mine teenager år og da træning var en stor del af mit liv, mindes jeg, at jeg allerede dengang havde fysiske udfordringer i nogle bestemte øvelser- og som jeg den dag, i dag, stadig ikke kan.

Det er ikke længe siden, at min mor og jeg faktisk snakkede om det. Jeg har faktisk altid haft nogle fysiske udfordringer som barn. Det var ikke noget vi talte om, som sådan, det var jo bare mig. Men det lå lidt i kortene, at jeg var lidt den “dovne” og som altid sagde nej til bestemte ting. Måske har gigten i virkeligheden altid fuldt mig eller ligget på lur.

Det kunne have endt tragisk

Dengang jeg fik min første diagnose, var internettet dårlig nok tilgængelig hos alle og det var ikke alt, der kunne findes. I dag er det jo en anden sag, der er alt et klik væk. 

Selv om vi skal være kildekritiske i dag, jeg ville af hele mit hjerte have ønsket, at der havde været nogle / noget, som kunne have oplyst mig om sygdommen. Nogen i sammen båd der kunne havde givet mig gode råd om bl.a min graviditet.

Nye tider – nye muligheder

Det ville have været et tragisk udfald. Det kunne ret faktisk have kostede mig, min søns liv, det der skete den dag i januar. Til al held var jeg god til sund og varieret kost, (ud over en umættelig træng til drømmekager). Jeg var også ret aktiv, som maven nu tilladte det. Men det ændre ikk´at jeg i dag sidder og tænker, det er lige her at internettet har været en livsforbedring og en støtte for mange som er frustreret og fortvivlet over deres situation.

En lille tanke herfra og samtidig med et smil på læben om hvor langt vi er kommet på 27 år. Bare se hvor meget lækkert vente-tøj der findes til gravide i dag. Det var der ikke meget af dengang og og mit faste outfit var leggings der var vendt omvendt, så der var plads til maven og ja, alt i en større størrelse var hit (for det var behageligt).

Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!

Hilsen-blog-livet-med-gigt-lisbeth

Følg mig på

Instagram – Facebook – Bloglovin

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv