Gæste indlæg; At have en mor med gigt – af Natascha

Vi kender det alle, at være pårørende til en forældre der bliver gammel eller en bedsteforældre. Men hvordan tager børn det endelig når vi bliver syge!

Min søde datter har lavet dette indlæg om hvordan det er at have en mor der er kronisk syg. Hendes indlæg har varmet mig om hjertet, men jeg håber også at DU vil kunne bruge det til at opfordre andre omkring dig til at fortælle hvad det vil sige, at du eller en af dine kære er blevet syg.

God læselyst


At have en mor med kronisk gigt diagnose

Hvad betyder noget for dig? Det spørgsmål stiller min mor sig selv rigtig tit. Hun er god til at spørge ikke kun sin familie, men også sin omkreds om visioner og få dem til at blive til noget da hun sætter en dyd i et godt velfortjent arbejde. Med andre ord, for mig betyder det at have en mor med gigt ~Inspiration~

Hvordan kan inspiration, være noget man ser op til hos en der kæmper med gigt hver dag? Der har I allerede svaret, at kæmpe. Man ser ikke et menneske med et handicap eller andre former for ulemper give op. Det er dem, der rejser sig op efter et fald, og det er dem der tager kniven for struben.

nataschaoxholmsnede.livetmedgigtMin mor har taget mange kampe, og hun gør det stadigvæk. Alligevel står hun på sine to ben i dag, stadig med et smil og stadig med et grin der lyder som heksen, der brænder til Sankt Hans. Hvis jeg skulle skrive et Amerikansk essay, om hvem jeg ser mest op til så det min Mor, og nu skal jeg fortælle jer hvorfor.

Med tre simple historier fra fortiden af.

Hver sommer, da jeg var lille, tog Familien Snede til enten Disneyland, Legoland eller endda Bonbon Land. Jeg spekulerede over, hvorfor det altid var far, der tog min bror og jeg med op i forlystelserne og aldrig mor, medmindre det var sådan noget som ”It’s a Small World Tour” eller ”Dragen” i Legoland?

Ved de vilde forlystelser blev mor altid tilbage og holdte tasker og jakker, og det var selvom hele familien tog afsted.

Nogle gange gik hun med i køen, hvis den var for lang. Fordi jeg ikke kendte til sygdommen gigt dengang troede jeg bare, at mor ikke ville med, fordi hun var bange. Jo ældre jeg blev, jo bedre kunne jeg se grunden til, hvorfor det var, at hun ikke KUNNE komme med.

På et tidspunkt skulle familien være fit for fræk, og hver tirsdag løb vi en kort tur på små 2 kilometer. Det var en stor mundfuld for min mor og efter et stykke tid stoppede hun. Dengang var jeg stadig usikker på, hvad det var gigt gjorde ved min mor, men jeg vidste godt, hvorfor det var hun stoppede.

Da jeg kom på gymnasiet, begyndte folk at kommentere på, hvor langsomt jeg gik. Den tanke havde aldrig strejfet mig, indtil jeg begyndte at huske mine gåture med Mor. Hun går ikke særlig hurtig, og det tempo havde jeg taget til mig efter mine mange gåture med hende. Det positive er, at selvom min mor ikke er den, der kan gå enormt langt, så tager hun stadig tiden til at gøre det. Især nu hvor King er kommet i familien.

Historier der mindes om livet som pårørende.

Disse tre historier lyder måske lidt mut, og i visse grader så er de, da Gigten vil følge en fra start til slut. Alligevel så har min Mor fortaget alle disse bedrifter, som i læser om på hendes blog, og på grund af hendes gåpåmod, til det sidste, fået en familie og lært at Leve med Gigten. Den har ikke stoppet hende i noget som helst, netop fordi hun altid har stillet sig selv et spørgsmål. Hvad betyder noget for dig?

nataschaoxholmsnede1.livetmedgigtDe tre historier er nogle jeg tit kigger tilbage på, da de er inspirerende. Hvis en med gigt, der kæmper hver dag med sin egen krop, opnår så meget, hvorfor kan hendes datter så ikke også?

Livet som pårørende teenager.

Der har været utallige gange, hvor min vrede og min sorg har overtaget mine følelser, og så glemmer jeg enlig hvor meget min egen Mor enlig har det hårde end mig. Alligevel tager hun og min Far tiden til at hjælpe mig, trøste mig og finde en løsning til mig og mine problemer og jo ældre jeg bliver, jo mere bliver den gæld givet igen. Jeg vil aldrig glemme hvad min Mor har gjort for mig.

Derfor, hvis min mor har unge følgere, så beder jeg jer til at give en ekstra hånd derhjemme, for hvad i føler er hårdt, er 10 gange hårdere for jeres Mor eller Far, der har Gigt. Hvor har jeg fortrudt mine teenageår hvor dovenheden og surheden kom frem, frem for at give den ekstra hjælpende hånd derhjemme i huset.

Jeg kunne ikke ønske mig en mere forstående Mor, for selvom hun kæmpede med sine sygdomme, støtter og hjælper hun mig, i hvad end det er jeg fortager mig i livet.

Hun er min skytsengel og min inspiration.


T U S I N D E Tak for min skønne datter for dette dejlige indlæg ♥ Jeg er glad for at, du har lyst til at dele din historie med andre pårørende og fortælle hudsløst ærligt om hvordan det er, at have en mor der er kronisk syg.

Med ønsket om en dejlig dag fra mig til dig og du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!

kys-hilsen-livet-med-gigt

Følg mig på

 INSTAGRAMFACEBOOK

Follow my blog with Bloglovin

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv