Gæsteindlæg af Anders, der har Bodily distress syndrome.

Gæsteindlæg af en stærk personlighed.

I dag har jeg et skønt gæsteindlæg af Anders. En mand som har valgt at vise omverden, hvordan livet med en kronisk sygdom, der er skjult set ud fra en mands perspektiv.

Anders har valgt at tage et den positive vinkel af livet med en kronisk sygdom og det er en af mine allerstørste fokus emner og derfor vil jeg super gerne dele Anders´s historie.

Ta´en kop te eller kaffe og sæt dig godt til rette, men du læser Anders rigtig fine indlæg om livet med bds.

Jeg ønsker dig en rigtig god læsning og glæder mig til at se Anders DR3´s – Usynlig Syg.

Anders Kristensen, gæsteindlæg hos Livet med gigt 2019.
Anders Kristensen

Hej alle sammen!

Mit navn er Anders Kristensen. Jeg er 29 år og bor i Aarhus og læser ’Diakoni og Socialpædagogik’ og nå ja så er jeg kronisk syg og har haft kroniske smerter som en del af min hverdag de sidste 5 år.  Udover mine kroniske har jeg også problemer med ekstrem træthed (fatigue). Det har stået på i mange år, men jeg fik først en forklaring i august 2018, hvor jeg fik diagnosen BDS multiorgan (Bodily distress syndrome). I mit indlæg her vil jeg ikke fortælle om min diagnose, men i kan læse mere på det følgende link; https://funktionellelidelser.dk/om-funktionelle-lidelser/bodily-distress-syndrome/.

Mit indlæg vil komme til hovedsageligt komme til at handle om tre ting; Hvorfor jeg er begyndt at dele mine sygdomsudfordringer på de sociale medier. Hvad jeg ønsker der skal være fokus på min profil og til sidste hvordan det er at være en mand med en kronisk smerte lidelse.

Efter jeg har oprettet min instagram profil (etlivmedbds) med fokus på mine sygdomsudfordringer og den tilhørende blog – Et liv med BDS, er jeg blevet spurgt af mange, ”hvorfor er du begyndt med det?”. Grunden er meget enkel, jeg har fået en oplevelse af at det er der brug for! Instagram er blevet mere og mere populært de senere år, men størstedelen af brugerne af dette medie er kvinder.

Men det er det ikke.

Samtidig er det også de seneste år blevet mere anerkendt at dele de svære dage, ting, oplevelser og udfordringer på de sociale medier. Glansbilledet af os som perfekte mennesker på de sociale medier er så småt begyndt at krakelere. Jeg har aldrig været særlig god til at dele mine sygdomsudfordringer med andre end min familie. Mine gode venner har også været klar over mine problemer, men jeg har samtidig undgået så vidt muligt at tale om det med dem og have fokus på de positive ting i mit liv. Derfor har det været et meget stort spring at ”springe ud” med mine udfordringer for hele verden. Men jeg tror også at folk der kender mig vil sige at jeg er lidt alt eller intet typen. Så hvis den skal have, så lad den da få! 

Her i foråret 2019 blev jeg fulgt af en videojournalist fra DR3 og det er der kommet et program ud af som hedder ”Usynligt syg”. At være med i dette program hvor jeg blev fulgt i hverdagen og interviewet hjalp mig virkelig med at åbne op og gav mig mod til at turde fortælle og tale om de svære ting.

Jeg blev meget mere sikker på mig selv og det at have en kronisk lidelse og være mig, samtidig. Jeg har lært at når man filmer til TV er det meget lidt af alt det der bliver filmet, der rent faktisk bliver brugt i sidste ende. Sådan er det bare, men jeg kan da også mærke at jeg synes der er ting der mangler at blive fortalt i programmet. Jeg kan også være nervøs omkring om folk overhoved får en forståelse for at jeg er syg ud fra det materiale der er brugt. Men uanset, så synes jeg at det er blevet nogle fine indslag som jeg bidrager med til programmet. Glæder mig til at alle andre kan få lov at se med.

Anders Kristensen

Positiv vinkel.

Jeg er meget åben overfor hvordan min instagram profil skal være. Med det mener jeg at jeg gerne vil fornemme hvad mine følgere/mennesker generelt finder interessant at høre om, specielt fra kronikere. Derfor har jeg ikke helt langt mig fast på hvordan og hvorledes jeg vil gøre det.

Men én ting har jeg bestemt mig for, den skal være positiv! Det er vigtigt for mig at uanset hvad jeg poster omkring, så skal jeg have den positive vinkel på tingene med. Det er både for min egen og følgeres skyld. Jeg er af den overbevisning at der altid er noget positivt at sige, lige meget hvor svært tingene ser ud. Det er jeg ikke selv altid den bedste til at huske eller ligge mærke til. Men det er jeg begyndt meget på efter mine egne sygdomsudfordringer har taget til.

Derfor er det vigtigt for mig at dele det. Samtidig er det også vigtigt at efterlade en positiv vinkel hos min følgere. Altså det kan være tunge og svære emner der bliver skrevet om og jeg synes det er vigtigt at mine følgere ikke sidder tilbage med en tung fornemmelse i kroppen efter de ser mine opslag. Jeg tror på at det er en WIN/WIN for os alle. For LIVET er POSITIVT!

Trods de udfordringer som vi hver især måtte møde på vores vej. Det er i hvert fald min egen overbevisning. Derfor har jeg heller ikke delt videoer eller opslag fra når jeg har det allerværst. Det tror jeg der er to grunde til. På den ene side kan jeg tænke at man vel skal kunne vise det hele, godt som skidt. På den anden side er jeg ikke sikker på hvad jeg ville opnå ved det.

-Ville mine følgere få noget positivt ud af at høre mine frustrationer?
-Burde jeg ikke have et andet fokus, når jeg har det allerværst, end at dele det på de sociale medier?
-Hvorfor vil jeg dele det på de sociale medier?

Medlidenhed, nej tak!

Jeg har ikke brug for opmærksomheden eller medlidenheden. Jeg vil gerne være helt afklaret med hvorfor andre kunne have brug for at se det og hvorfor jeg selv føler jeg skal dele det, før end at jeg begynder at dele de episoder. For det tredje er det også bare de allermest sårbare øjeblikke og derfor har jeg ikke været klar til at dele noget derfra endnu. Det er de tanker jeg har gjort mig og kommer jeg nok til at gøre i noget tid. Det er nemlig vigtigt for mig at min instagram forbliver positiv og konstruktiv. 

Jeg har også lagt mærke til at vi ikke er så mange kroniske mænd på de sociale medier. (så sandt Anders!) Der ligger nok noget i at det helt generelt i større grad er kvinder der bruger de sociale medier og specielt instagram. Men jeg tror desværre også at det er sværere for mænd at være åbne omkring deres sygdomsudfordringer. Det er sværere helt generelt og derfor også sværere på de sociale medier. Det er ærgerligt.

Jeg har selv stået der hvor jeg intet delte med andre end min familie. Jeg havde en idé om at jeg så vidt muligt skulle opretholde hvem Anders var så vidt muligt. Anders med masser af energi og initiativ. En der lavede sjov og som man kunne lave sjov med. En som altid kom til de sociale arrangementer og også selv arrangerede dem. Ham Anders fandt jeg ud af at jeg syntes var ret nice. Problemet var bare at jeg på ingen måde var ham mere.

Jeg var noget, som jeg ikke havde energi til.

Jeg prøvede at være noget som jeg på ingen måde havde energi eller overskud til at skulle opretholde. Det endte heldigvis galt. Hvorfor skriver jeg heldigvis? Jo, jeg er glad for at jeg gik ned med flaget og blev sygemeldt. Det var det der skulle til for at jeg virkelig fik taget mig sammen og sagt til lægerne at der simpelthen måtte være noget galt med min krop.

Det var det der skulle til for at jeg virkelig fik den hjælp jeg havde manglet i mange år. Det var hårdt at det skulle komme helt derud, men set i bakspejlet har det været det bedste som er sket for mig. Derfor kender jeg godt til hele tanken omkring at mænd skal være de stærke udholdende løver som bare skal kunne tage de tæsk der kommer deres vej uden at brokke sig det mindste.

Det er ærgerligt at nogle mennesker har den opfattelse. Ærgerligt at jeg selv havde den opfattelse. Men nu må jeg bare gøre mit for at hjælpe til at det bliver helt okay og normalt at kunne dele ens udfordringer, hvis det er det man har brug for og lyst til. Det har mænd måske ikke brug for på samme måde som kvinder? Det er min oplevelse, men jeg ved det ikke. Det eneste jeg ved, er at man ikke skal være noget, som man ikke er. Altså en stor og stærk løve som kan klare alle tæsk uden at give lyd fra sig.

Dermed ikke sagt at man ikke er stærk når man har en kronisk lidelse. For det er og bliver man uden tvivl. Men det er også okay at være svag og erkende at tingene kan være hårde og svære. At kunne komme ud med de tanker og frustrationer som man ligger inde med.

Det er vigtigt at have nogen, der forstår en, at dele de svære ting med. Det er det jeg har oplevet ved at starte op på instagram og blive en del af livet som Influencers på de sociale medier.  

Derfor skal man ikke holde sig tilbage, bare fordi at man er mand. Der er også plads til os på de sociale medier. Jeg er blevet taget så godt imod og har oplevet at møde folk der kender til mine udfordringer og frustrationer. Det er guld værd!

Det var alt fra mig i denne omgang. Jeg er taknemmelig for at jeg måtte dele mine tanker med jer. 

// Anders

_________________________________________________________

Hvis du sidder og har lyst til at spørger Anders om noget, så er du velkomme til at skrive til mig og jeg vil sende det videre til ham, eller finde ham på en af hans sociale medier jeg har tagget i historien.

Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at du læser med!

Hilsen-blog-livet-med-gigt-lisbeth

Følg mig på

Instagram – Facebook – Bloglovin

Tak for din kommentar

0

Din varekurv