Gæsteindlæg af klinisk Diætist Klaus Frobenius

I dag er jeg heldig at have et gæsteindlæg af Klaus Frobenius, der er statsautoriseret klinisk diætist og ejer af Klinik for Helbred og Sundhed i København.

Klaus er uddannet på Professionshøjskolen Metropol med praktikforløb på Rigshospitalets afdeling i Glostrup og på Frederiksberg Hospital. Derudover uddannet coach fra ID-Academy, og har arbejdet tæt med mennesker i en sundhedsfaglig relation de sidste 12 år.

Klaus og jeg skal i løbet af 2018 lave en del sammen vedr. mad, madlede og det med at, få inspiration om det sunde i køkkenet, selv om du har en dårlig dag. Klaus har det kliniske synspunkt fra Sundhedsstyrelsen på det vi skal lave – men mellem os læsere, er han god til at se det hele menneske og jeg har, nå ja mig på den anden side.

Klaus er en af de to diætister, jeg skal arbejde med i løbet af 2018 og det bliver så godt! Jeg glæder mig over at, vi kommer til at øge fokusset på mange gode emner omkring gigt og mad – det vigtigste for mig er, at vi får kikkede på hvordan gør vi rent madmæssigt på de dårlige dage. Hvordan får vi næring nok i kroppen med smerter 24/7 og de dage vi ikke kan overskue det helt store til familien!

Klaus har et godt motto; “Se Sundhed, Hvor Du er i Livet”!

Disse og mange flere udfordringer skal jeg tage op med bl.a Klaus her – og jeg glæder mig! Men først får du en lille hilsen fra Klaus om nogle af de spørgsmål, jeg allerede har spurgt om…

God fornøjelse


Kan vi spise os fra betændelsestilstande i kroppen?

Af klinisk Diætist Klaus Frobenius, indehaver af Klinik for Helbred og Sundhed

Det korte og indviklede svar er nej…. og ja.

‘Gigt og kost’ er et forvirrende område, særligt fordi der publiceres meget pseudovidenskab omkring kostens dæmpende effekter på gigtsygdomme. Det kan være svært, at gennemskue hvad der er skidt og kanel, når man bombarderes med vejledende information, der stikker i alle mulige modstridende retninger.

Vi kan gøre en del for os selv med kosten. Der er dog meget af det publicerede, der ikke er evidensbaseret – det vil sige undersøgt ved hjælp af gentagne, kontrollerede studier. Som udgangspunkt kan man stole på de officielle anbefalinger, og alligevel kan man godt blive forvirret. Denne hurtige guide er til dig, der gerne vil vide hvilke af de mange officielle og uofficielle kostråd, der er en god faglig begrundelse bag.

For at vi kan forstå hvad kosten kan – og ikke kan gøre for os, skal vi først forstå hvad betændelse er.

 

Hvad er en betændelsestilstand inde i kroppen?

Det er måske svært at forestille sig hvad der sker under et gigtanfald, når betændelsen foregår inde i kroppen, men faktisk er det ikke meget anderledes end hvis vi får et sår på ydersiden – eksempelvis, hvis vi falder og slår os. Der kommer skidt i såret, vi bløder, og immunsystemet reagerer ved at lave betændelse for at rense og hele såret. Vi ser det tydeligt. Området bliver rødt, varmt og hævet, og det gør ondt. Det er de typiske inflammationstegn (inflammation = betændelse).

Denne mekanisme gælder også inde i kroppen, hvor immunsystemets betændelsesceller rejser til det påvirkede område og sætter gang den tilstand, som vi kalder betændelse. Dette kan eksempelvis opstå efter en infektion eller celleskade, men for mange reumatiske sygdomme (gigtsygdomme), kender man ikke altid den udløsende årsag.

Det er vigtigt at forstå, at betændelse er en normal fysiologisk tilstand, der skal gardere vores krop mod varig skade. For gigtpatienter er denne tilstand dog uhensigtsmæssigt reguleret, så immunsystemet “overdriver” sit svar på en simpel skade eller i nogle tilfælde endda kører helt på automatpilot og starter betændelse uden nogen klar årsag. Det sidste gælder især de autoimmune reumatiske sygdomme.

Hvad er det så vi kan med kosten? Vi kan jo ikke forhindre kroppen i at reagerer som den skal – netop at lave betændelse, for så havde vi intet forsvar mod sygdomme og andre skader. Vi kan heller ikke kurere en gigtsygdom med kosten, men vi kan mildne symptomerne, og for visse gigtsygdomme (herunder leddegigt, urinsyregigt, osteoporose, m.fl.) findes der endda videnskabelig dokumentation for, at man via kosten kan påvirke sygdomsforløbet, sådan at udviklingen helt eller delvist bremses.

At der for mange af de andre gigtsygdomme ikke findes lignende videnskabelig dokumentation, skyldes at disse studier endnu ikke er systematisk lavet. Der er dog bred enighed i sundhedsvæsenet om, at kosten er en vigtig faktor i vores sundhed, og at det kun gavner vores helbred at spise hensigtsmæssigt i forhold til de belastninger vores krop lider under. For gigtsygdomme kan det betale sig at fokusere på følgende med hensyn til kosten:

 

Antioxidanter

Vores celler dør og udskiftes hele tiden. Det er en proces vi ikke mærker noget til, fordi den foregår helt automatisk og er en naturlig del af vores krops vedligehold. Hver enkelt lille celle har en levetid, og når den er slut, nedbrydes cellen og erstattes af en ny. Når cellerne går til grunde, frigives nogle kemiske forbindelser, ‘de frie radikaler’, der er ustabile i deres kemiske form og leder efter noget andet at stabilisere sig med. De frie radikaler kan i deres søgen finde på, at ødelægge andre celler for at frigive forbindelser, som de kan stabilisere sig med. De mest aktive frie radikaler, indeholder oxygen, og derfor bruges også betegnelsen ‘iltningsskader’ om de frie radikalers celleskader.

Vi har alle en mindre andel af frie radikaler. Det er helt naturligt og i det omfang ret uskadeligt. Mængden af frie radikaler ophobes efterhånden som vi ældes, og forskere mener at de frie radikaler er en nødvendig del af vores aldringsproces, selvom dette endnu ikke er helt videnskabeligt bevist.

En ukontrollerbar overproduktion af frie radikaler kan dog ses ved tilstande, hvor der sker en større celleskade der netop kan frigive disse frie radikaler, eksempelvis under sygdom og inflammation, ved langvarig stress, samt ved et stort indtag af alkohol, rygning og andre euforiserende stoffer.

Med kosten kan vi to ting:

1) Vi kan begrænse omfanget af celleskade, der i første omgang udløser de frie radikaler, ved at spise sundt og varieret efter de officielle anbefalinger (se de 10 kostråd nederst i artiklen) og ved at minimere vores forbrug af alkohol, tobak og euforiserende stoffer.

2) Spise en kost rig på antioxidanter.

Antioxidanter er en række af vigtige vitaminer (særligt A, E og C) samt mineraler (særligt kobber, zink, jern, mangan og selen), der stabiliserer de frie radikaler, inden de laver celleskade.

 

Vitaminer og mineraler

Som beskrevet ovenfor, fungerer visse vitaminer blandt andet som antioxidanter. Dertil er de essentielle i at vedligeholde en lang række af biologiske processer. Vi har allesammen brug for vitaminer og mineraler, men de fleste af os får dem fint dækket via en sund og varieret kost, alternativt via en multivitaminpille.

For nogle patienter med gigt, særligt leddegigt og osteoporose, kan et tilskud med D-vitamin og calcium forebygge sygdomsudvikling. Calcium har betydning for knoglernes styrke, og D-vitamin er knyttet til calciums optagelse i tarmen og blodets regulering af calcium. Derfor indtages D-vitamin og calcium ofte sammen i en og samme pille, da den ene ikke fungerer uden den anden.

Som gigtpatient anbefales det, at du tager et tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram om dagen.

 

Fedtsyrer

Under en betændelsestilstand sker der uundgåeligt celleskader, idet betændelsesceller ødelægger de omgivende cellers membraner for at frigive et stof, ‘arakidonsyre’, som de skal bruge til betændelsesprocessen.  

Man kan til en vis grad aflede immunsystemets betændelsesceller ved at spise en kost rig på flerumættede fedtsyrer, så de ‘går ombord’ i de tilgængelige fedtsyrer fra kosten i stedet for at ødelægge fedtsyrerne i andre cellers membraner. Det er særligt de flerumættede omega-3 og omega-6 fedtsyrer, der kan dette trick. Vi kender dem også som de ‘essentielle fedtsyrer’, fordi vi har brug for dem af andre årsager end blot som brændstof, og fordi vi kun kan få dem ved at indtage dem. Det gælder alle mennesker, syge som raske, at det er vigtigt at spise en kost, der er afbalanceret i forhold til de flerumættede fedtsyrer.

Omega-3 får vi især fra fede fisk, men også fra nødder, frø og kerner. Omega-6 fås primært fra vegetabilske kilder, eksempelvis fra grønne grøntsager, nødder, frø og kerner.

I Danmark spiser vi alt for lidt fed fisk til at vi får tilført nok omega-3 via kosten. Derfor anbefales det patienter med et særligt behov for de flerumættede fedtsyrer, herunder gigtpatienter, at indtage et kosttilskud af fiskeolie, hvis man ikke spiser masser af fed fisk.

Kliniske undersøgelser hos patienter med leddegigt (reumatoid artrit) har vist, at et dagligt indtag af fiskeolie eller en kost bestående af store mængder fed fisk kan nedsætte betændelsescellernes skade på de omgivende celler. Hos patienterne i forsøget viste det sig som en ‘vis smertelindrende og funktionsforbedrende effekt’, idet de rapporterede om mindre morgenstivhed, færre hævede og ømme led, og et nedsat forbrug af smertestillende piller.

Ernæringsstatus og kropsvægt

Det er helt afgørende for at mindske sine symptomer, at man som gigtpatient kommer en eventuel overvægt til livs. Det gælder særligt, hvis man har gigt i bevægeapparater, og her er forebyggelse fremfor helbredelse en vigtig faktor i at forblive rask og rørig.

På samme vis er det vigtigt også at undgå underernæring, da din krop så har meget lille modstandsdygtighed overfor sygdomme, herunder de tilbagevendende anfald af gigt. Når kroppen ikke er stærk, knækker man hurtigt sammen, og ens generelle livsglæde mindskes.

Derfor vil de fleste sundhedsfaglige, snakke med dig om en sund livsstil, hvis du er gigtpatient – også selvom du holder dig normalvægtig og allerede lever efter sunde kostprincipper.

Fødevareallergi – og intolerance

Slutteligt skal fødevareoverfølsomhed blot nævnes som et element i at kontrollere sin gigtsygdom via kosten. Lider man af en fødevareallergi – eller intolerance samtidigt med en gigtsygdom, kan overfølsomheden overfor den givne fødevare fungere som udløsende faktor for gigtbetændelsen. Det kan derfor betale sig at udelukke det generende fødeemne, selvom man ikke har tydelige symptomer fra sin fødevareallergi – eller intolerance.

 

Så? -Kan vi spise os fra betændelsestilstande i kroppen?

Nej, det kan vi ikke. Betændelse er heldigvis noget vi er i stand til at lave og derved beskytte og reparere os selv. Vi kan til gengæld give vores immunsystem de bedste forudsætninger for at fungere ordentligt, og vi kan i mange tilfælde mildne symptomerne fra gigt og i nogle tilfælde begrænse sygdomsudviklingen.

Men helt at undgå anfald er optimistisk. Hvor god en effekt, du har af en kostomlægning afhænger af mange faktorer, såsom dit kropslige udgangspunkt, hvilken type af gigt du lider af, og om du også lider af andre sygdomme. Uanset vil en sund livsstil kun gavne dit helbred.

 

De officielle anbefalinger

Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen har med ‘de 10 kostråd’ gjort det let at spise varieret og sundt. Er du generelt sund og rask, er det nok at følge disse anbefalinger. Lider du af en sygdom, herunder gigt, kan de være en fordel at justere din kost, så du tager hensyn til den belastning, som gigt kan være for din krop. Er du i tvivl om hvorvidt din kost skal justeres, kan du snakke med din læge eller anden sundhedsfaglige.

De 10 kostråd

  1. Spis varieret, ikke for meget, og vær fysisk aktiv
  2. Spis moderate mængder af frugt og mange grove grøntsager
  3. Spis masser af fisk
  4. Spis fuldkorn
  5. Spis magert kød og kødpålæg
  6. Spis mindre mættet fedt
  7. Vælg magre mejeriprodukter
  8. Drik vand
  9. Spis mindre sukker
  10. Spis mindre salt

I løbet af 2018, vil Lisbeth fra Livet med gigt og jeg sætte fokus på bl.a. madlede, kost henvisning fra det offentlige og online webinar om det nemme kost og meget andet, så du kan godt begynde at, glæde dig.

Med venlig hilsen

Klaus


Tusinde tak Klaus for indlægget, jeg syntes der er meget vi kan tage hul på i  2018 – jeg har da ihvertfald allerede en masse spørgsmål omkring kost, vi kan tage hul på i vores kommende samarbejde. (har du nogle spørgsmål allerede nu, skriv til mig og jeg tager det gerne med – bare skriv på mailen her! Husk intet spørgsmål er for dumt.. ) 

Næste år, laver jeg en masse godt ting omkring kost og motion og Klaus her, er altså en af de to diætister, jeg skal arbejde med i løbet af 2018 og som jeg kommer til at, lave noget sjov og spændende med.

For mig handler det nemlig om at, få det nemme ind i køkkenet, OGSÅ på en dårlig dag! Og det vil Klaus og jeg forsøge at, gøre med korte webinar videorer, hvor du ser bl.a. mig i køkkenet – et sjældent syn!

MEN GLÆD DIG!

Du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet ♥
-og tak fordi at, du læser med!

Følg mig på

 INSTAGRAMFACEBOOK

Follow my blog with Bloglovin

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv