Her til morgen, sidder jeg og læser bloggen fra Line Baun Danielsen, hendes blog kan jeg godt lide at følge. Hun fortæller om mange  “ikke talte emner – altså tys emner”, derfor følger jeg hendes blog jævnligt.

Hun provokere på en rigtig god måde og har en super evne til at sætte ord på det, vi andre tænker om emner, så som da Landsholdet råber i omklædnings rummet “Store Bryster” i en privat optagelse. Emner som dette kan jeg god lide at få en anden vinkel på end vores medier. DET kan jeg godt lide!

Jeg læste hendes indlæg om God form eller familie, hvad vælger du? Fik mig til, at tænke over jeg, at  jeg som kronisk syg har næsten den samme udfordringer, som den travle kvinde eller mand,  der har travlt på jobbet, med familen og diverse sociale begivenheder og som vælger motionen fra for at kunne nå listen”to do”.

Har jeg narret mig selv ved at tro, at vi kroniske syge, er de eneste der ikke kan nå alt i hverdagen? Jeg ved vi har en del flere udfordringer i hverdagen end de fleste. Men er det ikke derfor vi er sygemeldte, fleksjobber eller på nedsat tid?

Får du dyrket den omgang motion der anbefales af din læge, sygdom m.m?

yoga-1400x440-livet-med-gigtGod form koster på min konto og ikke bare den fysiske udmattelse, men også på det sociale. Alle mine kræfterne bliver brugt på at holde den gode form, når jeg fokusere på den. Men er grunden nok til at jeg vælger den fra i dagligdagen?

Min træthed er alt overskyggende i de perioder, her bruger alle mine resurser på eksistere og være til – derfor er det så svært at, finde overskud til disse ekstra udfoldelser. Det der burde give energi, sluger al min energi.

Jeg har altid gået mange turer og det betyder at, jeg kommer ud og op af sofaen hver dag, mindst tre gange dagligt. Jeg arbejder ikke mange fysiske timer længere og jeg har heller ikke det store netværk mere. Børnene er flyttet hjemmefra og jeg har kun mig selv, min hund og manden at tage hensyn til.

Hvorfor er det så lige, at jeg ikke kommer afsted?

Den dårlige samvittighed hænger altid en smule i baggrunden og jeg ved godt, at der skal være mere træning ind i mig programmet end den ene gang om ugen jeg er til Roll and Release, samt det daglige de udstræk jeg laver i hverdagen herhjemme. Hvilke er mere af en nødvendighed end fordi at, det giver kondi på kontoen.

Men hvordan vælger jeg imellem, at skulle lave mad om aften, – handle ind, – gøre huset rent og pænt, – vaske tøj, -gå med hunden, -jobbe den og samtidig have overskud til, at være en mor, kone, kollega og veninde!

De gyldne korn, håber jeg at finde i år og måske finder jeg dem overhovedet ikke. Måske er det et valg i livet, at jeg skal være i god form for sygdommens skyld og lade resten ligge. Måske skal det være at, jeg vælger en semi løsning af det hele. Måske skal hele mit liv ændres.

Spørgsmålene er mange og jeg håber at jeg i årets udgang har fået endnu flere svar end spørgsmål og det glæder jeg mig til.

Med ønsket om en dejlig dag fra mig til dig og du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg laver -og tak fordi at, du læser med!

kys-hilsen-livet-med-gigt

Følg mig på

 INSTAGRAMFACEBOOK

Follow my blog with Bloglovin

Showing 2 comments
  • Livet med gigt

    Tusinde tak for at dele din historie Henriette ?
    Jeg bliver så glad for dine indlæg her på bloggen og jeg følger også din blog med stor interesse ?
    Jeg syntes det er en fantastisk præstation dig og din famile. Der som I har været igennem og det kæmpe arbejde du har lagt i at ændre dit liv.

    Det er helt sikkert et forgangs billede for mange kroniske syge og jeg glæder mig over at DU har fundet vejen i balancen mellem god form, sygdom og familie – trods det har på nogle områder været et stort tab.

    Den kan jeg ikke andet end beundre ?

    Knus Lisbeth

  • kronisketanker

    Hej Lisbeth
    Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv. Men jeg gjorde præcis det som lægerne anbefalede mig. Jeg var på daværende tidspunkt kæreste og mor til to blebørn. Du kan læse mere om det på min blog Kronisketanker.wordpress.com –
    men jeg valgte at følge den ultimativt, i nogens øjne, egoistiske løsning. Jeg indrettede HELE mit liv efter min træning, hvile, søvn, træning, hvile osv. Ca. 6 mdr var det det eneste det handlede om. Familien led under det, vennerne smuttede, hele mit sociale netværk smuldrede.
    Men kæresten (nu min mand) og jeg stod igennem denne, for os vanskeligste periode i vores liv. I dag har jeg langt mere overskud, min sygdom er på et minimum, jeg er medicinfri og jeg er slet ikke lige så træt og udkørt som før. Jeg har igen overskud til at engagere mig i foreninger, være social og vigtigst af alt, deltage i familien igen.
    Men jeg ved ikke om alle kan dette, der ligger alt for lidt forskning bag (efter min mening). Men måske er det lidt som du skriver: Om man får dyrket den anbefalede motion osv. Det føler jeg at jeg gjorde og stadig i høj grad gør. For min træning fortsætter, om end jeg i dag ikke kun har overskud til træning, men også til alt det andet.
    Kram fra mig

Tak for din kommentar, jeg er altid glad for kommentar