Grænseoverskridende og ubehagelige valg

Hjertet banker, kroppen ryster ….

….og jeg vågnet op med kvalme, en krop der ryster og badet i sved og jeg havde det af h.t. Indlægget her handler om hvad der kan ske, hvis en dårlig oplevelse får indhug i en persons oplevelse og hvilke følger det har.

Som patient sker der meget i ens hverdag. Grænser der skubbes for hvad en ”normal” person ville tænke var grænseoverskridende og ubehageligt situationer. Selvfølgelig afhænger det af ens person, men vi er forskellige og vi har forskellige opfattelser af grænser og ubehag.

At bøje ens grænser til det ubehagelige, er nemlig en af de ting, som vi patienter skal igennem i et kronisk sygdomsforløb. Vi gør meget oftere end man skulle tro. Jeg har endnu ikke mødt en person i et sygdomsforløb, der på en eller anden måde har fået flyttet sine grænser.

Forskellige personlige grænser.

Grænser er forskellige, og mine grænser er måske langt fra hvor dine grænser er eller måske endnu længere væk fra dig, der ikke har en diagnose. Faktum er, at grænser bliver rykket, når vi bliver syge. Der sker bl.a. ved en masse undersøgelser der nødvendige for, at kunne stille en diagnose og nogle af dem påvirker måske aldrig dig, mens andre påvirkes rigtig meget.

For mig, er grænserne; 1. Nåle (jeg hader nåle) og 2. MR-scanneren. Min allerførste oplevelse i en MR-scanner fik faktisk fatale følger for resten af mit liv. Om det var blevet udløst ved en anden undersøgelse kan jeg ikke svare på, men denne oplevelse satte sine spor.

Natten før jeg skulle i MR-scanner for tredje gang. ”Jeg vågnet op og var badet i sved og kroppen rystede med en god omgang kvalme”. Hvorfor nu det tænker jeg! Har det være æblekagen jeg tog til aftenkaffen! –  Eller var det fordi, at jeg fik en burger i forgårs, der gør at jeg nu har mavekramper og opkast”.

”Jeg lå på gulvet efter en tur på toilet med mavekramper, wc besøg og opkast. Nu var kroppen helt færdig og klokken nærmere sig nu 05:00 og jeg skulle op og afsted inden kl. 07:30 – og jeg var træt. ”

Tankemylder

Tankerne kørte rundt i hovedet, men måske var det barefordi, at jeg var mega nervøs for næste dags undersøgelse. Jeg skulle nemlig i en MR-scanner. Mit hjerte banker kraftigt, når jeg tænker MR scanner og hvorfor nu det? Måske min første oplevelse var af ret så uheldig karakter.

https://www.privathospitaletkollund.com/ckfinder/userfiles/images/billeder-sider/Radiologi/MR04.jpg-livet-med-gigt

Åben MR-scanner

For en del år siden skulle jeg i en lukket MR-scanner og den endte med, at jeg lå og skreg inden i scanneren efter personalet og min mand. Jeg var gået i panik over de fastspændte seler og apparater der var sat på mig. Jeg kunne ikke røre mig og da der ikke kom nogen hjælp ud til mig, gik jeg i panik.

Min mand sad ude i venteværelset og kunne høre mig råbe på ham og personalet. Men han kunne ikke ind til mig da døren var låst og med videre fik han faktisk besked fra personalet af, at han skulle vende tilbage til venteværelset, selv om de begge to stod lige ude på den anden side af døren og kunne høre mig råbe og nærmest skrige.

Første angstanfald

Her fik jeg mit første angstanfald og den har sat stor ar på sjælen. Oplevelsen fra dengang satte sig så dybt i mig, at jeg i årene efter udviklet jeg en kraftig klaustrofobi og det var startskuddet til angstanfald og søsatte andre ting i kølevandet på oplevelsen.

Noget jeg arbejder med dagligt den dag i dag!

Det er er min dårlige oplevelse med en af de ting, som jeg som patient skal igennem med mellemrum.  Det koster på min energi konto. Det er på ingen måde alle, der har det sådan med en oplevelse. Men det sætter lidt lys på hvor meget personer skal igennem et sygdomsforløb. Ikke bare en gang i et forløb, men flere gange og hvordan det kan have konsekvenser for livet.

Jeg er så stolt over, at jeg denne gang kom igennem hele MR-scanning på de næsten to timer det tog. Det gjorde jeg ved hjælp af forskellige tekniker jeg har lært hen ad vejen – vejen har været lang, men resultatet har ikke været til at tage fejl af – det lykkes!

Det er ikke alle der har hjælp i en bisidder, pårørende, men jeg kan fortælle at for mig gjorde det en kæmpe forskel for mig, og samtidig med, at jeg havde arbejdet med mig selv og var meget koncentreret under hele forløbet, tror jeg har stor indflydelse.

🍃 Gode vejrtræknings bevægelser

🍃 Positiv tænkning

🍃Støtte og hjælp fra manden min, der sad inde ved mig og talte til mig under det hele forløbet.

Til dig, der aldrig har prøvet en MR-scanner. Fortvivl ikke! Det gør på ingen måde ondt, at få disse scanninger og det er heller ikke fysisk ubehageligt, andet end af man ligger stille længe og det giver en stiv krop. Men for mig er processen i det, at blive lukket inde i et trængt og tæt område, der påvirker mig og giver mig ubehag og angst – heraf min udfordring!

Tak til alle jer følgere, for jeres mange kommentar på Facebook og Instagram, samt på sms. Det luner meget mere end jeg kan skrive tilbage til jer.

Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!

Hilsen-blog-livet-med-gigt-lisbeth

 

 

 

 

 

 

Følg mig på

Instagram Facebook – Bloglovin

Showing 2 comments
  • Livet med gigt

    Tusinde tak for din søde kommentar. Det luner, når jeg skriver noget der kan bruges af andre 😍

    Jeg er også selv så glad for, at min scanning gik godt – nu krydser jeg fingre for, at de fik alt det der skal til 🤞🏼

    Knus Lisbeth

  • Trine Skov Nielsen

    Et super KONSTRUKTIVT indlæg om at bryde grænser.. Det glæder mig at du kom godt igennem den sidste scanning! 🙂

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv