Ind i mellem går livet bare i sort!

Det blev fredag, min e-bog blev udgivet og jeg var klar til en super duper weekend. Det skulle fejres!
…..Næste et års arbejde var ved ende og jeg var sgu stolt af mig selv !

Hvad sker der så?

Jeg brugte så weekenden på at, går ned med flaget og bliver sortseere. Fik svært ved at, løfte mig selv op, var træt og kroppen har mest lyst til at, lægge sig under dynen og gå i dvale. Jeg bliv rørt og fik nemt til tåre af de mest underlige ting eller spørgsmål! Det så ud over manden og jeg forstod ham ikke og det endte så i et skænderi.

Al samme fordi at, jeg ikke kunne se det positive i noget som helst!

Mine kampe, der bl.a handler om fokus på gigt virkede til at, være uendelig lange og besværlig. Alle omkring mig har succes og jeg halter godt efter og mine “samarbejdspartner” er monster længe om at, beslutte sig.

Jeg følte at, jeg slår i en pude med en knytnæven hårdt (så hårdt som en gigtramt kan) og den bounser retur tilbage uden at, efterlade et mærke. Sådan er mine følelser, når jeg går ned med flaget!

I hverdagen og når jeg har overskud, syntes jeg ikke det er et problem. Jeg ved at, ting tager tid, også selv om jeg ikke er den mest tålmodige person, har jeg affundet mig med at, disse projekter tager tid.

Denne weekend ramte jeg dog bunden…. jeg har grædt og været så ked af det – al syntes ikke fær´- mine indlæg læses af mange og jeg får næsten dagligt følger på både FB bloggen og Instagram – Men er det godt nok ! Skal jeg gøre andet ! Virker min plan ! Er det realistisk ! Kan jeg gøre bedre ! Få flere links og følger ! Kan jeg leve af dette !  Når jeg “rammer bunden” er intet godt nok og jeg tvivler på mig selv, mine planer og mit fremtid!

Hvorfor, Hvorfor, Hvorfor?

Dage som disse, kan jeg slet ikke se det positive i noget. Al er galt og jeg føler at jeg arbejder for en “lost cause” og der er ikke mange, som syntes sagen er værd at kæmpe for – kampgejsten er væk og jeg forsøger at finde den frem, men samtidig ved jeg godt, at der skal være plads til at, jeg går ned med flaget og bliver sortseere.

I bund og grund giver det mig ind indsigt i livet fra en anden side og det har faktisk en positiv effekt, når jeg kommer ovenpå igen. Men på dagene, kan jeg virkelig ikke se dem!

Der bliver heldigvis mindre og mindre dage som disse. Men de kommer og i mit mønster kommer de når solen er væk, vejret er skod og kroppen bøvler.

Hvad gør jeg så ?

Står op og slæber mig igennem dagene. Finder det lille positive dagen har budt på og det behøver ikke være det store… og lige så stille bliver morgenerne lysere og lysere – selv om solen udebliver…

Lidt om min weekend, der blev ingen måder blev som jeg først havde tiltænkt – og det er jo livet med gigt ind imellem og det var “måske” tiltrængt for både krop og sjæl !

 

 

 

Showing 2 comments
  • Livet med gigt

    I lige måde ?

  • Henriette

    Stort knus til dig, kære Lisbeth?

Tak for din kommentar, jeg er altid glad for kommentar