Når service genet total overtager

Når service genet total overtager handlingen for mig. 

Kender du det? Du er på ferie med familien og alle omkring dig har en menig, en handling og de går alle sammen i stik modsat retning af hinanden. Og du står midt i det hele og føler at du skal til gode se alle omkring dig, i stedet for at koncentrere dig, om dig selv!

Ind imellem har jeg det sådan i mit liv. Jeg vil gerne gøre sådan, at alle omkring mig er glade og alle tager hensyn til alle (- og selvfølgelig også til mig selv, bare engang imellem!).

Men så sker det!

Du småskændes med manden, så blander børnene sig og manden går (han magter ikke at diskutere). Nu står du alene til trods for, at han startede måske diskussionen også forlader den, så nu står du helt alene med en masse augmentationer over for og med børnene.

livet-med-gigt-flamingo-servicegen-indlag

Indikation af en familie der toppes – passer meget godt, ikk?

Hvordan skete det lige? Blev jeg lige en mægler eller var det bare en god måde lige for ens bedre halvdel, at komme med et par ting der har irriteret en dag eller to, også gå for at lade en anden samle det op?

Jeg er jo moderen, så jeg påtager mig nok disse ting helt ubevist. Men jeg er jo også hende der står først op om morgen, tjekker at alle har mad, får væske og mad nok. Jeg sørger for de bløde værdier og ja, i processen går det jo meget godt, meeen!

Kroppen og sind siger fra.

Dagen som disse tager mange kræfter på mig. Ikke fordi det ender i skænderi (for det behøves det overhovedet ikke at gøre), men fordi, at det er som at få en spand koldt vand ned over kroppen og der går altså lige lidt tid inden jeg kommer ovenpå igen.

Så bitte ting, som små skænderier inden for de fire vægge er meget hårdt for krop og sjæl. Også selv om det er mig selv der er træt af et eller andet og nu skal det ud. Vi bliver jo alle trætte af et eller andet ind gang i mellem. Her er det svært at være bære rundt med rygsækken fyldt med en kronisk sygdom.

Min mave står knuder og driller nogle gange helt ind til dagen efter og jeg har en uro i kroppen der ikke kan “køles” ned, i hvert ifald ikke lige med det samme.

Sjovt nok for førhen kunne jeg godt lide et lille rask skænderi, men i dag tager det al, al for meget på kroppen og sjælen. Det virker som gift og selv om det er vigtigt, at få renset luften med et rask skænderi,  er det er tit overhovedet ikke det værd.

Hvordan har du det efter småskænderier i huset hos dig?

Vi taler ikke meget om det og jeg skriver heller ikke meget om “hverdagen” på den måde og det jeg selv læser i medierne er altid så rosenrødt og på ingen måde, om ikke andet, så bare lidt sort i det idylliske liv med mand, hund, børn og det sociale liv.

Jeg E L S K E R min mand, familie og min omgangskreds. Men ved de overhovedet hvor meget jeg gør for, at de ikke behøver, at tænke over at jeg rent faktisk er syg. Selv om mit service gen er ret høj, tager det ret så meget på kræfterne, (også selv om jeg næsten ikke viser det) og som ingen, der ikke selv er kronisk syg kan forstå. Det behøver de for den sags skyld heller ikke, men de skal måske bare vise hensyn og tænker over det en smule!

Undskyld billedkvaliteten, er vist lidt træt efter en lang køretur igennem Europa.

Det at være lydhør, venlig, rar, have et højt service gen, problemknuser og mægler i livet med gigt er skide hård!!! Og hvis du kender andre der siger det modsatte, så kan jeg med garanti påstår, at de lyver, om ikke andet for sig selv!

Skudlinjen.

Livet er på mange måder enormt hårdt og nogle gange er alt en kamp. En vis herre fortalte mig engang, at man har det i livet som man selv ønsker det. Og ja, det kan diskuteres, men på sin vis giver jeg ham sgu ret! Jeg er mor med stort hjerte! Derfor  stiller jeg tit også mig selv, i skudlinjen for om ikke andet, at mindste udfaldet i mange situationer. Fortryder jeg det?

Ind imellem gør jeg selvfølgelig, for kroppen har ikke godt af disse ekstra belastninger (stress osv)- men når alt kommer til alt, så vælger jeg 90% af gangene selv at deltage. Sådan er jeg nu skruet sammen – hvad med dig?  

Med ønsket om en skøn dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!

Hilsen-blog-livet-med-gigt-lisbeth

 

 

 

 

 

 

Følg mig på

Instagram Facebook – Bloglovin

Showing 2 comments
  • Livet med gigt

    Hej Lis.

    Tak for din søde kommentar.

    Ja, det er kamp, men jeg lærer heldigvis stadig og forhåbentlig bliver det nemmere 😘

    Knus Lisbeth

  • Liz

    Kære Lisbeth 🙂
    Jeg har lært gennem årene, at jeg ikke længere kan stresses. Livet er kamp nok, og derfor bør du have nok styrke til det. For da kan ingenting mere stresse dig

    Jag ønsker dig en god start på ugen ❤️

    Knus
    Liz

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv