Når skeletter ikke længere kan holde kroppen

Har du oplevet, at skeletter ikke længere kan holde kroppen?

Ja, det lyder helt åndsvagt. Men følelsen af at skelettet ikke længere kan holde kroppen er faktisk en ret så ubehagelige følelse og ikke en jeg har hørt eller læst om i min tid som gigtpatient. Men det er en jeg har med mellemrum og i lange perioder oplever jeg den ikke (glemmer den heldigvis også). Men så kommer den som et lyn fra en klar himmel og jeg er lagt til tælling.

Men hvad føler jeg så?

Følelser er altid svære at beskrive for andre. For det er jo en følelse og vi føler alle samme forskelligt. Men for mig er det, som om at kroppens bløddele bare bliver for trætte. Der kæmpes en kamp for, at holde på de større muskler og kroppen taber. Det er som om, at senerne der forbinder kroppens større muskler er små tyndslidte elastikker, der er lige på nippet til at knække og falde helt fra hinanden.

Det er en tung, tung følelse af alt falder sammen og ligger for mine fødder.  Mærker jeg ordentlig efter er det en følelse af, at kroppen ikke kan holde på det hele, som den nu skal og den er total klar på at falder sammen omkring mig. Hvis jeg altså ikke får lagt kroppen i lodret stilling med det samme.

Det starter altid mellem skulderbladene og det føles som to kæmpe store beton klodser der tynder resten af kroppen og hvis jeg ikke få lagt mig, kommer følelsen af at nu “knækker” jeg sgu sammen.

Hvilke jeg uden mærket godt ved, at det gør jeg ikke – men det er føles sådan!

Ubehagelig følelse og samtidig helt uvirkelig.

Rent psykiske er det en ubehagelige og væmmelig følelse. Men jeg ved godt at kroppen er unik og selvfølgelig kan knoglerne kan holde på sener, muskler og væv. MEN følelsen er der og jeg har en teori, at det er kroppens eget forsvar om, at nu trænger jeg sgu til en pause.

Jeg bliver ikke træt af denne oplevelse, dog mere udmattede og stiv i alle lemmer. Hvis jeg mærker ekstra godt efter, så virker det om at der er en stor sten, der er landet over mig og den har ikke tænk sig at flytte foreløbig.

Jeg har oplevet det en del gange, og jeg ved at når jeg får lagt mig i lodret stilling, når det kommer – så kan jeg ”redde” det. Men der skal i de følgende dage, arbejdes rigtige meget med udstræk, udstræk og udstræk.

Det er en afbryder i min hverdag, som jeg helst var forunde – men det er jo livet med gigt!

Med ønsket om en dejlig dag fra mig til dig og husk du er mere end velkommen til at kommentere, dele eller like, det jeg lavet -og tak fordi at, du læser med!

kys-hilsen-livet-med-gigt

Følg mig på

INSTAGRAMFACEBOOK

Follow my blog with Bloglovin

 

Tak for din kommentar

Start typing and press Enter to search

0

Din varekurv